Kontaktinformation

Byens Trafikråd

Frederiksberg Rådhus

Smallegade 1,
2000 Frederiksberg


Tlf.: 38 21 42 29


Email: byens-trafikraad@frederiksberg.dk



  
 
 

Byt cykelhjelm gratis

 

Byens Trafikråd har siden 2003 sat fokus på brugen af cykelhjelm og den fortsatte brug af hjelm. Derfor ombytter Rådet cykelhjelme, som er ødelagte efter en ulykke i trafikken og hvor cykelhjelmen har forhindret en hjernerystelse, kraniebrud, anden skade eller et hårdt slag.

Der er desværre rigtigt mange, der ikke er klar over, at en Cykelhjelm kun kan tage et "vist antal" slag. Når hjelmen én gang har været udsat for et slag, og derved beskyttet ejerens hovedet, mister den en del af holdbarheden. Derfor er anbefalingen, at ifald du har været udsat for en ulykke, hvor din hjelm har reddet dit hoved, så skal den skiftes ud med en ny. Og hvis du klikker ind på "Skemaet" og udfylder det naturligvis, får du en helt ny hjelm gratis af os.

 

 

Hent skema til brug for bytning af cykelhjelm

 

Det betyder med andre ord...
...at hvis du skulle være så uheldig, at falde på din cykel, og slå hovedet - med cykelhjelm - tilbyder vi dig en helt ny cykelhjelm gratis. Cykelhjelmen kan nemlig - ligesom en bokser - kun tåle et vist antal slag, før den sættes til tælling.


Som nævnt har Byens Trafikråd har siden 2003 sat fokus på brugen af cykelhjelme. At bruge cykelhjelm er en fornuftig ting! Det ved alle godt. Desværre er der stadig rigtigt mange der vælger den fra, af "kosmetiske" årsager. Langt de fleste forældre er heldigvis gode til at købe hjelm til deres børn. Men de glemmer ofte at købe og bruge en selv.


Når børnene når 5.-6. klasse, betragter de fleste forældre stadig Deres børn som børn. Men det samme gælder ikke altid for børnene selv. Lige præcis i den alder, bliver de fleste børn nemlig meget bevidste. Og rigtigt gode til at argumentere... Det betyder, at når mor og far ikke bruger hjelm, så er argumentet meget nemt for barnet, til ikke at bruge den længere selv. Børn hører ikke hvad du siger, de ser hvad du gør!

 

Børn - og det her ved alle forældre - er fabelagtige gode til at huske alle de gode undskyldninger. Og kreative undskyldninger har vi i Byens Trafikråd hørt mange af i tidens løb.

 

Nogle af de bedre er:
"Far er gammel, så det betyder ikke noget, at han slår hovedet" eller
"Mor skal på arbejde, så det er vigtigt at håret sidder rigtigt".

 

Kan du genkende det?

 

Til alle jer, der rent faktisk husker at bruge hovedet og hjelmen, har vi derfor et rigtigt godt tilbud. Klik ind på skemaet, udfyld det og send skemaet og din gamle cykelhjelm til os. Så modtager du en ny hjelm med posten. Hvis du undrer dig over, hvorfor vi gerne vil have din gamle hjelm, så er det fordi vi til næste år planlægger, at lave en udstilling med de ødelagte hjelme, som hver især fortæller deres historie. Historier som forhåbentligt kan få andre til også at bruge hovedet.... og hjelmen.